Forside Indhold og distribution Film

Dansk Filmskat er klar på Apple TV

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Nordisk Film udvider sin filmtjeneste “Dansk Filmskat” til også at virke på det nye Apple TV 4, så man også der kan se danske filmklassikere.

Fra i dag kan Nordisk Films tjeneste “Dansk Filmskat” downloades som app på Apple TV 4.

“Jeg er rigtig glad for, at vi kan indlede året med så god en nyhed til Dansk Filmskats medlemmer. Med lanceringen på Apple TV ser vi også frem til at kunne byde nye brugere velkommen indenfor hos Dansk Filmskat,” siger Ole Martini, direktør for Consumer Channels i Nordisk Film.

Nordisk Film lancerede i februar 2015 Dansk Filmskat, som forener dansk films tidløse klassikere med nye de digitale muligheder.

Filmtjenesten kan allerede ses på computer, tablet, Chromecast og PlayStation, og i dag er filmene også at finde på den fjerde generation af Apple TV.

 

 

Ny udvidelse inden længe

Dansk Filmskat er blandt de første danske streamingtjenester på Apple TV, og snart udkommer Dansk Filmskat på endnu en platform.

“Vi fortsætter selvfølgelig med at udvikle Dansk Filmskat. Filmene er en del af dansk kulturarv, og vi vil gøre det så nemt som muligt at dykke ned i skatten. Senest har vi tilføjet apps til PlayStation og Apple TV, og endnu en udvidelse af universet er lige om hjørnet,” siger Ole Martini.

Appen kan downloades til Apple TV 4 fra App Store på samme måde som på smartphone og tablet. Det er fortsat også muligt at se Dansk Filmskat på de tidligere generationer af Apple TV med AirPlay via iPhone eller iPad.

 

Annonce