Forside * Nyheder

Hollywood vil bremse Oscar-pirateri med streaming

-

revenantSnart kan det være slut med at finde prisuddelings-screenere ulovligt på nettet.

Efter den store lækage, der skete op til dette års såkaldte ’Awards Season’, med Oscar i den absolutte spydspids, overvejer Hollywood-studierne for alvor streaming i stedet. I år blev film som ’The Hateful Eight’ og ’The Revenant’ (bill.) lækket før de hade premiere i biografen.

Annonce:

Der flyder et hav af skiver rundt i Hollywood, når filmselskaberne gerne vil have de stemmeberettigede til Golden Globes, Oscar, SAG Awards etc. til at stemme på netop deres film.

Teknologiselskaberne i Hollywood har ikke kunnet forstå, hvorfor selskaberne ikke blot sendte et password-beskyttet link ud til folk, så de kunne streame filmene i stedet. Men ifølge Variety har det en helt speciel årsag.

Filmmagerne selv er ikke specielt glade for at se deres værker blive komprimeret og at de risikerer at blive set på en iPad eller lignende. De vil helst have, at folk ser dem på store skærme, når de nu har arbejdet så hårdt med filmene.

Men denne kunsteriske integritet kan nu snart blive ofret til fordel for sikkerhed mod piratkopiering. Ifølge Variety er visse Hollywood-studier sammen med Oscar-akademiet i gang med en beta-test med oversøiske medlemmer af akademiet, hvor de streamer i stedet for at få en skive.

Det gør dog både selskaber og filmmagere utrygge, at der stadig er en del knas i maskineriet. I forbindelse med SAG Awards var der en 48-timers periode, hvor de stemmeberettigede ikke kunne tilgå streaming-serveren.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.