Forside Nyheder

Netflix topchef gentager: Målet er ens indhold verden over

-
Reed Hastings, Netflix CEO, på scenen ved CES 2016. Foto: recordere.dk
Reed Hastings, Netflix CEO, på scenen ved CES 2016. Foto: recordere.dk

Netflix boss Reed Hastings om geoblokering på konferencen DLD i München.

“Vi måtte gøre det”. Sådan lød det fra Netflix topchef, Reed Hastings, da han i dag talte på konferencen DLD (Digital Life Design) i München.

Det de måtte gøre var at indføre geoblokering, blokerer for brug af de unblockere, VPN- og DNS-tjenester der kan benyttes til at tilgå Netflix i andre lande end der hvor man opholder sig lige nu, eksempelvis at se amerikansk Netflix fra Danmark.

Se også: Netflix blokerer grænserne nu

Reed Hastings fortalte de tilhørende i salen at det hele handler om at nå frem mod målet, som er ens indhold på Netflix i hele verden. Desværre er et skridt i den retning en strammere håndhævning af streaming-rettighederne.

Det skal være skidt for at det bliver godt.

 

Hverken i morgen eller i overmorgen

Det er dog et mål, ikke noget der er lige rundt om hjørnet.

Hvergang vi har talt med Netflix om det emne, senest i forbindelse med CES-udstillingen her tidligere på måneden, så lader de os forstå at det er et langt sejt træk at nå i mål med globale rettigheder til alt.

Et godt eksempel på dette er at i Indien kan de ikke engang streame “House of Cards” fra Netflix, selvom det er Netflix egen original-serie. Det er der andres rettigheder som blokerer for.

Netflix har tidligere udgivet en video der forklarer udfordringerne med rettigheder verden over, og de er ikke blevet nemmere nu hvor de har åbnet i yderligere 130 lande og nu næsten dækker hele verden (Kina undtaget).

 

Annonce