Forside Nyheder

PS4 tæt på dobbelt-op ift. Xbox One

-
Xbox One vs. Sony PS4. Illustration: recordere.dk
Xbox One vs. Sony PS4. Illustration: recordere.dk

Gaming boss kom muligvis til at afsløre hvordan det gør med salget af Xbox One.

Her på det seneste er Microsoft holdt op med at dele salgstal for spillekonsollen Xbox One.

Den slags kan være første tegn på at det ikke helt går så godt som ventet, for går det rigtigt godt er der som regel en større velvillighed på at spinde PR på det.

Men chefen for Electronics Arts kom muligvis til inddirekte at afsløre salgstallene i forbindelse med fremlæggelsen af spil-udviklerens seneste regnskab. Det skriver Eurogamer.

Vi anslår at der er 55 mio. af konsollerne Xbox One og PS4 på gaden nu, lød det fra EA-boss Blake Jorgensen.

Da Sony lige har offentligjort at de har solgt tæt ved 36 mio. PlayStation 4, så skal der ikke meget hovedregning til at se at Microsoft – hvis ellers EA’s udmelding holder stik – har solgt omkring 19 mio. konsoller.

Hvis den udvikling fortsætter så er Sony på vej mod en ny milepæl, det punkt hvor der vil være solgt dobbelt så mange PS4 som Xbox One.

 

Annonce