Forside Nyheder

Sjove CES-sager #6: Strøm direkte fra sol til mobil

-

batterysun2Overtegnede journalist glæder sig altid til at besøge GoalZeros stand på CES.

Firmaet lever af at lave batterier i små og store størrelser, der kan lades op med solceller. Deres batterier findes i små pakker til mobiler og tablets over mellemstore pakker til laptops med videre, til de helt tunge drenge, der kan levere strøm til selv krævende enheder som hårde hvidevarer.

Det kan jo naturligvis være praktisk, som zombie-apokalypsen kommer, og strømmen forsvinder. Men indtil da er det helt klart firmaets små pakker, der er mest interessante, og især for udendørs-folket.

Normalt er GoalZeros solcelle-pakker og deres batterier adskilte, sådan at man kan vælge at købe en stor celle-pakke til et lille batteri eller omvendt, hvis det er det, man vil.

batterysun1

Men i år præsenterede de faktisk en lille kombi-oplader. Det er den første (siger GoalZero), der lader en telefon op direkte med solkraft, uden at man først skal lade et batteri op og så bruge batteriet til at lade telefonen op med. Her bliver solkraften omsat direkte til strøm, der så lader batteriet op.

Ofte gemmer der sig sjove, groteske, smarte eller brugbare gadgets i de fjerneste hjørne af messehallerne. Nogle er nye, nogle er gamle, nogle er slet ikke i handelen. Vi har fundet nogle af de mere kuriøse frem i serien ’Sjove CES-sager’.

Annonce