Forside Nyheder

Kanye Wests nye album er eksklusivt på Tidal

-
Kanye West, The Life Of Pablo album cover
Kanye West, The Life Of Pablo album cover

Der er ingen tvivl om, at Kanye West og Jay-Z er gode venner.

Det har Kanye netop bevist ved at lade sit nye album, ’The Life of Pablo’, blive streamet og solgt udelukkende gennem Tidal, som Jay-Z ejer størstedelen af. Det er formentlig Tidals største scoop til dato.

Dermed må såvel Spotify- og Apple Music-brugere lige nu kigge langt efter en af tidens største album-releases fra en af verdens allerstørste pop- og rapstjerner.

Ud over streaming, tilbyder Kanye dog også en download-version, hvilket også udelukkende sker gennem Tidal. Det betyder, at iTunes-brugere heller ikke kan købe albummet ad den vej. Kanye er heller ikke bange for at sætte prisen på sin musik højt. Download-versionen koster 20 dollar, hvilket er dobbelt så meget som et album på iTunes.

Der er dog kun tale om en midlertidig eksklusivitet. Allerede om en uge forventes albummet at være ude på alle de andre tjenester.

Og tro det eller lad være, men ovenstående er faktisk det officielle album-artwork for ’The Life of Pablo’.

 

Opdatering: Kanye West: TIDAL er eksklusivt

 

Annonce