Forside * Nyheder

Microsoft vil rulle SwiftKey ind i deres eget tastatur

-

SwiftKeyMicrosoft har lavet endnu et opkøb for at møve sig ind på de mobile platforme.

Som vi kunne rapportere tidligere, er det SwiftKey, der er blevet opkøbt denne gang. Det alternative skærmtastatur følger bl.a. Acompli og Sunrise, der begge er blevet lagt ind i Microsofts Outlook-app, der således er blevet meget bedre.

Annonce:

SwiftKey vil også blive lagt ind i et Microsoft-produkt. Det bekræfter Microsofts Harry Shum i et blog-indlæg. Microsofts Word Flow-keyboard er en af de bedste ting ved Windows Phone-platformen, og Microsoft har allerede planer om at lancere tastaturet til andre platforme.

Det giver derfor en hel del mening, at Microsoft på denne måde integrerer det nye opkøb i tastaturet, der dog fortsat vil være tilgængelig til iOS og Android som en separat funktion.

Der er ikke sat noget officielt beløb på opkøbet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.