Forside Nyheder

Samsung Pay er et hit

-

samsungpaySamsung melder, at deres mobilbetalingssystem er kommet godt fra start.

Ifølge firmaet, der foreløbig har lanceret tjenesten i USA og Sydkorea, har Samsung nu over 5 millioner brugere, hvilket de har samlet sammen på blot et halvt år.

Det skal dog siges, at det tal er folk, der har registreret og brugt Samsung Pay mindst én gang – hvorvidt der er tale om jævnlig brug, melder historien ikke noget om.

For nu at sammenligne med den direkte konkurrent, Apple Pay, så vurderede Pymnts.com tilbage i oktober, at der var 2,8 millioner brugere, der brugte tjenesten ofte.

Samsung Pay kan dog anvendes flere steder end Apple Pay, da Samsung har inkorporeret teknologi fra startuppen Loop, som de købte sidste år. Det betyder, at Samsung Pay kan bruges på almindelige betalingsterminaler med aktive magnetstribe-læsere, også selvom disse ikke kan håndtere NFC-betaling.

Samsung forventer at udvide betalingstjenesten en hel del i 2016, bl.a. til lande som Storbritannien, Canada, Singapore, Brasilien, Spanien, Kina og Australien.

Annonce