Forside Nyheder

Statistik: Så døde Windows telefoner

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Windows-telefonerne har nu en så lille markedsandel på verdensplan at de reelt må anses som uden betydning.

Det vakte opsigt da det amerikanske tech-medie The Verge i januar tog afsked med Windows-telefonerne.

Denne dystre udmelding kom ovenpå et katastrofalt 4. kvartal 2015, hvor Microsoft kunne se et fald i salget på 57% i forhold til året før.

Nu har analyse-instituttet Gartner offentligjort tallene for hvordan det gik for alle mobil OS verden over i samme kvartal, og de underbygger at Microsofts operativsystem til mobiler i praksis er så godt som død.

Verden over sad Android på knap 81% i fjerde kvartal 2015, mens iOS sad på knap 18%. For Android var det en fremgang på næsten 5 procentpoint mens Apples OS går godt 3 procentpoint tilbage.

Windows-telefonerne (alle udgaver) går tilbage fra en markedsandel på 2,8% i 4. kvartal 2014 til andel på blot 1,1% i samme kvartal 2015.

Dette skal sammenholdes med en fremgang på knap 10% i salget af alle smartphones i det kvartal.

Annonce