Forside Indhold og distribution Spil nyheder

Avis bekræfter 4K PlayStation

-

Sony PS4 PlayStation 4

Avisen The Wall Street Journal bekræfter at Sony er på vej med en ny og kraftigere PlayStation.

PlayStation 4.5 er på vej og der bliver tale om en ny og kraftigere udgave af PS4. Med kraftigere grafikmotor, så den kan klare 4K opløsning og VR (Virtual Reality).

Det fortæller kilder med kendskab til projektet nu til avisen The Wall Street Journal. Dermed bekræfter avisens kilder hvad blog’en Kotaku skrev om forleden.

For nuværende PlayStation-brugere bliver der ingen mellemvej. Dem der vil med på vognen med forbedret grafik, 4K og VR må investere i den nye konsol for at kunne udnytte de nye muligheder til den tid.

Hvornår får vi den så at se? Ja, Sony har flere muligheder for et første kig startende med gaming-messen E3 i juni måned, over Gamescom i august, til IFA-udstillingen i september.

Selve PlayStation 4.5 konsollen (modelnavn endnu ukendt) ventes lanceret sammen med Sonys PlayStation VR (Virtual Reality) briller til oktober.

Sony har ikke ønsket at bekræfte oplysningerne overfor avisen.

 

Annonce