Forside * Nyheder

’Bright’ er Netflix’ dyreste film nogensinde

-

willsmithHvis man troede, at Netflix stadig er en lille spiller i forhold til den mere etablerede filmbranche og Hollywood, så kan man godt tro om igen.

Netflix har nemlig lige vundet en budkrig, hvor de har overgået selveste Warner Bros.

Annonce:

Der er tale om en ny fantasy-thriller, ’Bright’, med Will Smith (bill.) i hovedrollen som en politibetjent, der får en ny partner, spillet af Joel Edgerton. Sidstnævnte har den sjove karakteristik, at han er en ork.

Netflix har betalt 90 millioner dollar for filmen, hvoraf halvdelen går til selve produktionsbudgettet og den anden halvdel til filmens skuespillere og til at dække de tabte indtægter, skuespillerne går glip af, fordi filmen kun kommer i begrænset biografdistribution – hvis overhovedet.

For nylig betalte Netflix 60 millioner dollar for filmen ’War Machine’ med Brad Pitt.

Filmen vil blive indspillet til efteråret med David Ayer i instruktørstolen. Manuskriptet er skrevet af Max Landis, og der er allerede lagt op til, at filmen kan blive til en hel serie af film.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.