Forside Nyheder

DR: Ny app og nyt webunivers til børn

-

DR Ultra logo

DR har lanceret et nyt digitalt univers for de 7-12-årige børn.

DR Ultras tv-område på dr.dk/ultra relanceres, og der lanceres en ny app til smartphone og tablet.

Det indhold, som brugerne møder på tv-området på dr.dk/ultra og i app’en, er det samme 1:1.

Børnene får her en “digital indgang” til indhold, som er tilpasset netop de platforme, som de bruger.

DR forklarer at det digitale Ultra-univers skal give de store børn en sikker legeplads, inden de skal rigtig i gang på de sociale medier. Børnene kan i højere grad være medskabere af indhold i Ultra-universet.

 

Image6
Se Ultra-programmer via app’en

 

Via app’en kan børnene se deres Ultra-favoritprogrammer og finde deres venner i et lukket chatroom.

App’en sender dem personlige fødselsdagshilsener og inviterer til at deltage i forskellige begivenheder i universet. De kan få overraskelser som forpremierer, klip, quiz og battles via Skattekisten.

I forbindelse med lanceringen starter en ny fiktionsserie på Ultra skærtorsdag om det at være delebarn. Den hedder ’Mit 50/50 liv’.

For at få adgang til universet skal børn downloade Ultra-app’en og lave et log-in. App og chat-room bliver modereret konstant i de vågne timer.

 

Tilgængelighed

Find universet på dr.dk/ultra, i Apple Appstore og i Google Play.

 

Annonce