Forside * Nyheder

Så er Waoo!’s 4K boks på gaden

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Waoo!’s nye 4K-TV-boks er kommet på gaden i dag. TV-boksen er den første i Danmark, der understøtter 4K, og blandt de første i verden, som gør Netflix i 4K til en helt integreret del af oplevelsen på TV-boksen.

Waoo! har sat dato på lanceringen af en af verdens første 4K TV-bokse til både flow-TV og Netflix i 4K. Boksen bliver tilgængelig for selskabets kunder via deres lokale fibernetselskab fra i dag – 17/3-2016.

Annonce:

”Det tiltrak sig stor opmærksomhed fra både ind- og udland, da vi introducerede TV-boksen på CES-messen i Las Vegas i januar, og det har givet stor efterspørgsel på boksen fra vores kunder. Vi har testet den over de seneste uger og er klar til at sende den ud til kunderne ganske snart,” siger Jørgen Stensgaard, der er administrerende direktør i Waoo!.

Læs også vores baggrund: Den nye 4K TV-boks fra Waoo

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Netflix 4K en central del

Forbruget af streamingtjenester stiger eksplosivt, og derfor har Waoo! og AirTies, som producerer boksen, arbejdet på at gøre Netflix til en helt central del af boksens funktionalitet.

Netflix har derfor fået sin egen knap på fjernbetjeningen, så man ikke skal rode med forskellige apps på smart-TV’et. Med ét tryk på Netflix-knappen starter streamingtjenesten op lige så hurtigt, som når man skifter TV-kanal, så man er klar til at tage for sig af det store udvalg, Netflix kan tilbyde i 4K, såsom Narcos, Marco Polo, House of Cards, Bloodline, Sense8, Marvel’s Jessica Jones, Marvel’s Daredevil, Ridiculous 6, What Happened Miss Simone?, Chef’s Table og Master of None.

Det har været vores mål at gøre det så nemt som muligt for kunder at se det voksende udbud af 4K-indhold. Vores superhurtige fibernetforbindelser gør det netop muligt at trække store mængder data helt hen til det enkelte TV, og nu bliver boksen ikke længere en flaskehals for 4K-indholdet,” slutter Jørgen Stensgaard.

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Specifikationer (Waoo!)

Boksen er udstyret med nyeste processer (CPU), som gør den til én af de hurtigste på markedet, og det elegante design giver den et enkelt og moderne look.

Med TV-boksen fra Waoo! får du blandt andet:

  • Lynhurtig opstart af Netflix – dedikeret Netflix-knap på fjernbetjening
  • RF (radio) fjernbetjening – TV-boksen understøtter både infrarød (IR) og radiofrekvens (RF). RF betyder, at du kan gemme boksen væk i et skab og ikke behøver at pege direkte på boksen, når den skal betjenes
  • Adgang til Kanalbutikken – køb TV-kanaler direkte med fjernbetjeningen, og se dem med det samme
  • Start Forfra – start nemt programmer forfra, hvis du ikke nåede at se med fra starten
  • Pause – sæt programmer på pause, hvis du bliver forstyrret midt i en udsendelse
  • Waoo! TV-arkiv og on demand – få adgang til 48 timers arkiv på flere TV-kanaler samt DR TV
  • Waoo! Bio – lej film direkte med din fjernbetjening

Du kan læse mere om boksen her.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.