Forside Indhold og distribution Musik

SNL gør grin med Tidal

-

tidalsjobTidal bliver anset som en joke i USA.

Den interne ballade, der blandt andet fik firmaets økonomichef og deres driftschef til at forlade biksen tidligere på måneden, bliver nu udstillet som satire i amerikanske medier.

Det kommer oven i eksklusive lanceringer af udgivelser fra Kanye West og Rihanna, der ikke ligefrem gik efter planen.

Det legendariske satireshow Saturday Night Live (SNL) er blandt dem, der nu helt åbent gør grin med Tidal. De har brugt Tidals fortrædeligheder som baggrund for at fremvise sangerinden Ariana Grandes helt enorme talenter indenfor parodiering af kendte sangerinder.

I sketchen bryder Tidals streamingservere ned, og en praktikant må ind og synge som erstatning for de nedbrudte streams, indtil de er online igen.

Det er ret sjovt, og Grande er lidt imponerende. Tjek sketchen herunder.

Annonce