Forside Nyheder

Spotify låner 6,7 milliarder kr. til at slå konkurrenterne

-

SpotifSpotify er gået i gang med en større oprustning.

Selvom Spotify stadig er klart i front på musik-streamingmarkedet, er de alligevel urolige nok for konkurrenterne til at ville gå på barrikaderne og købe nye våben.

Men eftersom firmaet efterhånden har udtømt sine muligheder for at få decideret venture-kapital ombord, har de i stedet lånt pengene til at ruste op. Det skriver Wall Street Journal.

Der er ikke tale om et lån i banken, men i stedet har Spotify udstedt såkaldte Convertible Bonds til en værdi på 1 mia. dollar, eller cirka 6,7 mia. kroner. Det sker i forventningen om en børsnotering for Spotify, men bond-haverne kan også konvertere deres bonds til aktier med 20% rabat indenfor det næste år. Hvis ikke børsnoteringen sker inden året er omme, bliver rabatten større.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medier som Re/Code og Wall Street Journal beskriver den mekanisme som svarende til et lån, forstået på den måde, at når Spotify skal ”betale tilbage” med aktier, sker det med en rente svarende til den rabat, de giver.

Re/Code, Wall Street Journal og Engadget spekulerer også lidt i, hvad Spotify skal bruge pengene til. Ifølge Spotify selv skal de bruges til ”Vækst og marketing”, men det kan jo betyde hvad som helst.

Derudover lyder buddene på, at pengene skal bruges til at købe en af konkurrenterne, der har noget teknologi og en brugerskare, de kan bruge, såsom Pandora. Et andet bud er at Spotify vil gøre mere indenfor video-området og prøve at konkurrere med bl.a. Netflix og HBO.

Og endelig gættes der på, at det også kan handle om blot at være i stand til at holde stand mod Apple Music, hvis Apple virkelig sætter damp på marketing-toget.

Annonce