Forside Detail

Vi prutter mest om elektronikpriser

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Svingende priser på elektronik får os til at prutte om priserne, og butikkerne skal i stigende grad håndtere forhandlingslystne kunder.

De danske elektronikforhandlere bliver presset af stigende gennemsigtighed på priserne og “tvinges” til at følge priserne på nettet af forhandlingslystne kunder.

Netop elektronikprodukter er den varegruppe vi prutter allermest om priserne på. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte.

“I disse år ser vi en stigende tendens til, at man forhandler om prisen. Internettet har jo gjort det ekstremt let af sammenligne priser på tværs”, fortæller partner i Deloitte Peter Mølkjær, der er ekspert i danskernes forbrug, og han fortsætter:

“Den information er guld værd for forbrugerne, når man efterfølgende tager på indkøb i butikkerne. Her vil man ikke betale mere end den billigste pris”.

 

Næsten hver fjerde prutter om elektronikpriser

Undersøgelsen blev foretaget blandt et repræsentativt udvalg af danskere og i alt 1004 personer deltog. Den konkluderer at:

22% af danskerne har inden for de sidste fem år pruttet om prisen på elektronik. Det gør elektronikvarene til dem der pruttes mest om. At andre varer lå biler på 21%, tøj på 17%, møbler på 14% og byggevarer på 9%.

“Der er selvsagt en masse omkostninger ved at drive en fysisk butik i forhold til blot at sælge varer på nettet. Den virkelighed kender butiksejerne alt for godt, men det er tydeligvis noget, der i stigende grad preller af på forbrugerne”, slutter Peter Mølkjær.

 

Annonce