Forside * Featured

Waoo klar på Android

-

Waoo! Web TV Android

Web TV fra Waoo er nu endelig udkommet på Android også.

Android-brugere med Waoo har i nu længere tid sukket efter en web TV-løsning, som kan køre på andre tablets end iPad.

Annonce:

Men nu er ventetiden forbi. Waoo! lancererer nu deres web TV-løsning til alle mobile Android-enheder.

”I denne første version vil kunderne som udgangspunkt få adgang til at se flow-TV på de kanaler, de har i deres eksisterende TV-pakke. Interfacet bliver i vid udstrækning identisk med det, Apple-brugere kender fra iPad’en”, fortæller administrerende direktør i Waoo!, Jørgen Stensgaard, og han fortsætter:

“Vi arbejder på at udvide med flere digitale tjenester såsom vores TV-arkiv og mulighed for filmleje, som kunderne kender fra TV-boksen”.

 

Waoo! Web TV Android

 

Som forklaring på hvorfor der er gået så lang tid med udviklingen af en Android-udgave forklarer han at Android er meget fragmenteret med mange forskellige enheder og skærmstørrelser.

”Android er mere komplekst at udvikle til end Apples iOS. Der findes et væld af skærmstørrelser i modsætning til Apples systemer, som er skræddersyet til forholdsvis få variationer af iPad’en. Det skal ikke tages som en undskyldning, men nærmere en forklaring på, at kunderne har måttet vente på denne mulighed. Men vi er så meget desto gladere for, at vi nu kan tilbyde en ekstra gratis service til kunder med Android-enheder,” slutter Jørgen Stensgaard.

App’en er optimeret til styresystemet Android 4.2 eller nyere.

Find Waoo Web TV i Google Play.

 

Tjek også: Bag om den nye TV-boks fra Waoo!

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.