Forside Nyheder

Boxer har åbnet for frit tv-valg

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Premiere på frit valg TV. Boxer tilbyder fra i dag 100% frit valg af tv-kanaler.

Fra i dag er der mulighed for 100% frit valg hos Boxer TV. Dermed behøver man kun at betale for de tv-kanaler, man selv har valgt.

“Nu giver vi for alvor tv-seerne frihed til at vælge selv, helt uden forbehold og stjernetekster. Det vil revolutionere danskernes måde at købe tv på”, fortæller Ulf Lund, adm. direktør i Boxer TV A/S.

Det nye er at alle kanaler i Boxers udbud er omfattet og alle Boxer-kunder har adgang til det frie kanalvalg.

“Det frie kanalvalg ligger i vores DNA, og derfor er det vores nye hovedprodukt. Derved adskiller vi os afgørende fra vores konkurrenter, hvor frit valg kun er et appendix til de store-tv-pakker”, lyder det fra Ulf Lund.

 

Hvad koster det?

Det koster 50 kr. om måneden at komme i gang. Herefter koster kanalerne enten 29, 39 eller 49 kr. En enkelt kanal koster 99 kr. Har man brug for 8 kanaler eller derover, får man mængderabat.

Med i prisen får alle Boxers kunder fra 1. juni desuden adgang til Boxer Play, så man også kan se alle sine tv-kanaler på PC, smartphone og tablet alle steder i Danmark.

Se også: Det koster frit valg hos Boxer

 

Gratis installation og ingen oprettelsesgebyr

Lige nu koster det ingenting at komme i gang. Installationen følger med i prisen, og samtidig er oprettelse og binding afskaffet. Boxers tv-signaler dækker mere end 99% af Danmark og modtages trådløst med en antenne.

På tirsdag den 5/4 ændrer Boxer kanaludbud og begynder at sende flere kanaler i HD.

Se også: Sådan udsendes tv-kanalerne hos Boxer fra 5/4

 

Annonce