Forside Nyheder

Gå rundt i dit nye Ikea-køkken i Virtual Reality

-

ikeaIkea har altid været på forkant, når det gjaldt tredimensionel indretning.

I årevis har man kunnet bruge  3D-modelbygnings-software på Ikeas hjemmeside, når man gerne ville sammensætte sit nye køkken eller bygge et reolsystem med Ikea-elementer.

Nu har Ikea – naturligvis, fristes man til at sige – taget skridtet videre. Fremover vil du kunne gøre næsten det samme i Virtual Reality.

Du kan endnu ikke  sætte Ikea-elementer sammen i en VR-model, som du kan dreje og kigge på fra forskellige vinkler. Men du kan gå rundt i det rum, du er i gang med at indrette. Spadsere rundt om Ikea-møblerne og se, hvordan de ser ud tæt på og på afstand.

Ikea har lavet en app til dette, der er tilgængelig gennem spilstreaming-platformen Steam. Det betyder samtidig, at man foreløbig skal bruge HTCs Vive-brille til at opleve Ikea i Virtual Reality, da Vive er den officielle brillepartner til Steam.

Men forhåbentlig vil man snart kunne opleve det samme på Ikeas hjemmeside via briller fra andre producenter, f.eks. ved hjælp af WebVR.

Annonce