Forside Nyheder

Philips: Farvel til buede skærme i Norden

-
Philips 8700 buet TV
Philips 8700 buet TV

Hvis vi skal være helt ærlige, så var buede tv en designgimmick og aldrig noget, forbrugerne rigtig tog til sig. Derfor tager vi også konsekvensen og lader det udgå i Norden, siger Henrik Kyhl, der er nordisk direktør for TP Vision, som står bag Philips TV.

Så når Philips’ model 8700 i 55” og 65” nu slutsælges i Dansk Supermarked, så er det sidste chance for at erhverv sig et buet tv fra Philips.

Omkring hvert fjerde tv, der købes i Danmark, bærer Philips-navnet, men en yderst beskeden andel har været buede.

Hvis vi skal være helt ærlige, så var buede fjernsyn en designgimmick og aldrig noget, forbrugerne tog til sig.

De første buede tv blev vist af LG og Samsung på verdens største forbrugerelektronikudstilling, CES i Las Vegas, i januar 2013.

Allerede på IFA 2015 i Berlin fortalte brancheforeningen BFE at kun 5 % af danskerne købte buede TV. Og det tal er ikke blevet bedre siden

“De fleste andre producenter fulgte efter ud fra devisen, at de første ikke skal have en konkurrencefordel ved at tilbyde noget, vi andre ikke har”, bemærker Henrik Kyhl.

Philips er dermed det første brand, der åbent melder ud, at de ikke tror på buede skærme på det nordiske marked.

Annonce