Forside Produkter Multirum

Sonos klar med multirum pladespiller (aprilsnar)

-
Sonos TURN:1 pladespiller
Sonos TURN:1 pladespiller. Foto: recordere.dk / Shutterstock.com

Opdateret kl. 10 med oplysninger om app til smarture

Sonos hopper med på vinylbølgen og lancerer TURN:1 – en streaming pladespiller til deres populære musiksystem.

Vinyl har i den grad fået en renæssance og forleden kom det frem at der i 2015 blev solgt ligeså mange LP-plader som i 1988.

Den succes har Sonos luret og derfor er de nu klar med en digital pladespiller der kan streame trådløst ind i et Sonos musiksystem.

Sonos TURN:1 (Turntable nr. 1) hedder den lille ny der ventes på gaden snart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Den kraftfulde pladespiller TURN:1 kan gøre selv den mest hardcore musikelsker blød om hjertet. Nu kan vinylsamlingen streames trådløst – direkte ud til alle Sonos-højttalere i hjemmet”, fortæller Sonos til recordere.dk

Se også: Test af Sonos PLAY:5

 

Sonos TURN:1 pladespiller
Sonos TURN:1 pladespiller. Foto: recordere.dk / Shutterstock.com

 

Kræver opdateret Sonos Remote software

Sonos er klar med en ny software til medlemmer af deres beta program, og der kan man se Sonos TURN:1 som en ny enhed der tilsluttes via en pair knap på bagsiden af pladespilleren.

Beta-udgaven af software 6.3.0, med understøttelse af pladespilleren, ventes klar til download allerede senere i dag dansk tid.

 

Image10
Sonos app gør “venligt” opmærksom på at pladen skal vendes. Foto: recordere.dk

 

Virker med smarture

En nyttig feature er at Sonos Remote også kommer i en opdateret udgave til Apple Watch og andre smarture.

Når den bruges vil man mærke et “kick” på håndleddet når en den aktuelle playliste indeholder en nummer fra en plade der snart skal vendes.

 

Pris og tilgængelighed

Den officielle danske pris er endnu ikke frigivet, men recordere.dk erfarer at den ventes at lande omkring de 6.000 kroner.

Sonos TURN:1 kan snart forudbestilles hos udvalgte Sonos-forhandlere.

 

 Denne artikel er årets aprilsnar fra recordere.dk 

 

Annonce