Forside Nyheder

Panasonic siger farvel til tv-displays

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Panasonic lukker og slukker for panel-produktionen til TV. Dermed er der kun én producent tilbage i Japan.

Panasonic har meddelt at de lukker ned for den del af Himeji-fabrikken der producerer paneler (displays) til TV.

Årsagen er at produktionen ikke er rentabel og Panasonic har tabt mange penge i konkurrencen mod især de koreanske og kinesiske producenter.

Engang havde Japan en stor tv-display-produktion, men med Panasonics beslutning om at lukke ned der vil der kun være én producent tilbage. Det er Sharp, der i øvrigt har taiwanesiske Foxconn som hovedaktionær nu.

Panasonic slukker for display-produktionen til TV med udgangen af september måned i år.

Fabrikken i Himeji fortsætter på lavere blus med produktion af displays til bilindustrien og medicinalindustrien.

 

Annonce