Forside Nyheder

Samsung vil projicere smartur-interface ud på hånden

-

samsunghandDer bliver fundet på mange sjove ting til smarturs-platformen i denne tid.

Hvorvidt Samsung har ladet sig inspirere af forskningsprojekter som dette, er ikke til at vide, men de vil ihvert fald gerne patentere en måde at udvide ens smarturs-interface på.

I en patentansøgning viser Samsung et koncept frem, hvor der projiceres en ”touchskærm” ud på hånden fra en lille projektor indbygget i uret.

Sensorer måler så håndens geometriske struktur og kan sanse, hvor en eventuelt anden hånd bevæger sig – og på den måde bliver der adgang til navigation.

Man skulle dog også kunne projicere interfacet på andet end hånden, f.eks. op på væggen eller på bordpladen, hvis det er nemmere.

Om teknologien nogensinde ender i et GEAR-ur, vil kun fremtiden vise.

Annonce