Forside Nyheder

Her er Samsungs trådløse øretelefoner IconX

-

samsungiconxDer går rygter om at Apple vil lancere trådløse øretelefoner i forbindelse med iPhone 7.

Det ville ikke være så underligt, eftersom vi snart har set flere små og store firmaer kaste sig ud i disse, uden at det dog er slået helt igennem endnu.

Nu blander Samsung sig imidlertid også – måske som et forsøg på at komme på banen før Apple.

Nye spionfotos, som VentureBeat samt det slovakiske website TouchIT har fået fingre i, viser nemlig et sæt Samsung-øretelefoner helt uden kabler, der er under test. På billederne bliver de i øvrigt testet sammen med en ny udgave af fitness-armbåndet Gear Fit, der nu har GPS og en rundere, mere ergonomisk skærm.

gear-930x464

Tidligere på måneden registrerede Samsung varemærket IconX, som skulle været navnet på disse nye øretelefoner.

IconX skulle, ud over at kunne spille musik fra en lydkilde via Bluetooth, også kunne fungere som fitness-tracker og har 4GB lagerplads ombord, så de også kan spille musik uden forbindelse til f.eks. en smartphone.

Hvornår de bliver sluppet løs og til hvilken pris, ved vi endnu ikke.

Annonce