Forside Nyheder

TV 2 Fyn nedlagt af ransomware

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

TV-stationen TV 2 Fyn gik i sort i dag efter et angreb med ransomware.

Den regionale TV 2 station på Fyn gik i sort i dag.

Kort efter middag blev tv-stationens computersystemer berørt af et angreb med ransomware – hvor de filer en computer har adgang til bliver krypteret og der efterfølgende bliver opkrævet løsepenge af afpresseren for adgang til indholdet igen.

Angreb med ransomware kan initieres af en virus eller en trojaner der smugler malware ind på computeren, som afpresseren så senere kan bruge til en remote adgang bagdør for yderligere installation og til slut kryptering.

På TV 2 Fyn gik det ud over nogle fælles drev som benyttes til deling af filer i tv-produktionen, hvorefter de valgte at lukke alle systemer ned for at beskytte dem.

Det betød at deres 12:30-nyhedsudsendelse blev erstattet af nyheder fra kollegerne på TV 2 Syd, og senere sendte de en håndholdt nyhedsudsendelse på gammeldags facon uden indslag, grafik el.lign. – blot en vært i billedet der læste op fra papir.

Angrebet er nu isoleret, systemerne genskabes fra backup og TV 2 Fyn er på vej op igen så de kan sende igen, første gang fra kl. 19:30 i dag.

 

Annonce