Forside Indhold og distribution Film

Englands “Hollywood” har fundet en køber

-
Pinewood Studios er bl.a. kendt for James Bond filmene. Foto: recordere.dk
Pinewood Studios er bl.a. kendt for James Bond filmene. Foto: recordere.dk

Filmstudiet Pinewood Studios, kendt fra mange internationale blockbuster-produktioner, har fundet en køber.

Pinewood Studios er Storbritaniens svar på Hollywood, og nu er det klar til salg og har fundet køberen. Det skriver Advanced Television.

Selvom selve størrelsen måske ikke tåler sammenligning med de største af Hollywood-studierne, så har det igennem årene været hjemsted for produktion af flere blockbuster film.

Mest kendt er nok Agent 007. James Bond filmene optages her.

Men selvom spillefilmene nok er det mest profilerede, så danner selve området base for mange firmaer indenfor film- og tv-produktion inklusiv leverandører af grej til den professionelle tv-verden.

Geografisk ligger området en times kørsel vest for London, nord for Heathrow Lufthavn.

Pinewood har været på jagt efter en kapitalindsprøjtning, og valget er faldet på investeringsfonden Venus Grafton, der har budt 2,9 mia. kroner for filmstudiet. Det tilbud anbefaler bestyrelsen, så nu skal handlen endeligt godkendes af aktionærene.

Udover James Bond så har Pinewood Studios også dannet rammen om optagelser til de nye Star Wars film.

 

Pinewood Studios Kort. Foto: Pinewoodgroup.com
Pinewood Studios Kort. Foto: Pinewoodgroup.com

Åbn kortet som PDF

 

Annonce