Forside * Nyheder

Godt første halvår for danske biografer og film

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Det har igen været et godt halvår for bigraferne i danmark. Over 6.5 mio. billetter er der blevet solgt. Og danske film står for 26 procent.

Det hjemlige biografmarkedet har haft et fint første halvår med 6,5 mio. solgte billetter, hvilket er det næstbedste resultat de seneste syv år kun overgået af 2015. Af de solgte billetter er 26 % gået til danske film.

Annonce:

“Det er positivt, at dansk film fortsat står stærkt i biografen, også selvom vi må leve med et mere normalt niveau end i rekordåret 2015. 26 % er stadig rigtig pænt målt i forhold til de øvrige EU-lande. Biografoplevelsen er højt værdsat i en tid, hvor streaming-tjenesterne kun bliver flere og skærmene i hjemmet og i lommerne kun større. Biografturen uden forstyrrelser er stadig noget særligt, hvilket har sikret et sundt biografmarked i hele Danmark,” siger Henrik Bo Nielsen, adm. direktør for Det Danske Filminstitut.

Antallet af biografsale er fra 2010 til 2015 steget fra 396 til 432. Der er i Danmark 161 biografer.

3 danske film i top–10

1,7 millioner gange har publikum indløst billetter til danske film i biografen i år. Årets klart mest sete film er Hans Petter Molands “Flaskepost fra P”, som er set af 700.000.

3 danske film er i top–10 over halvårets mest sete film. Thomas Vinterbergs “Kollektivet” blev set af lidt mere end 300.000 og Jesper W. Nielsens “Der kommer en dag” af 240.000.

  1. Flaskepost fra P (DK) (702.559)
  2. The Revenant (US) (351.031)
  3. Zootropolis (US) (337.454)
  4. Deadpool (US) (333.721)
  5. Kollektivet (DK) (301.785)
  6. Kung Fu Panda 3 (US) (287.311)
  7. Der kommer en dag (DK) (241.226)
  8. Star Wars: The Force Awakens (US) (206.908)
  9. Alvin & de frække jordegern 4 (US) (201.172)
  10. The Jungle Book (US) (197.681)

Flere af filmene er stadig i biografen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.