Forside Nyheder

Slut med 16GB iPhones?

-
Da iPhone fik 16GB ombord i 2009, blev det set som et stort skridt.
Da iPhone fik 16GB ombord i 2009, blev det set som et stort skridt.

Når den næste iPhone dukker op til efteråret, kommer den formentlig ikke i en 16GB-version.

Ifølge kilder, Wall Street Journal har talt med, vil iPhone-kollektionen, der lanceres næste gang, Apple holder iPhone-event, begynde ved 32GB. Vel at mærke til samme pris som den nuværende 16GB-version.

Det er noget, iPhone-fans har efterlyst længe, mange Android-producenter har for længst droppet 16GB-udgaverne, da 4K-video og højopløste billeder har en tendens til at fylde telefonerne op langt hurtigere end tidligere – og skyen er stadig ikke godt nok integreret til at kunne tage over.

Det er ikke længere siden end sidste år ved denne tid, at Phil Schiller fra Apple forsvarede 16GB-versionen ved at sige, at iCloud ville overtage mere og mere af vores dokument-lagring, og at 16GB derfor var nok.

Men indtil videre har forbrugerne altså ikke villet købe den løsning, og det ser nu ud til, at Apple giver dem, hvad de gerne vil have.

 

Annonce