Forside Nyheder

Star Wars-temaet spillet på harddiske og floppy-drev

-

floppotronAt lave computer-hardware om til musikinstrumenter er en gammel trend.

Helt tilbage i firserne lykkedes det kyndige nørder at lave programmer til Commodore 64, der kunne afspille musikstykker på det floppy-drev, man kunne købe til computeren, 1541.

Det er også lykkedes folk at få Dot Matrix-printere til at spille melodier.

Men disse var selvsagt melodier med blot en enkelt stemme. Hvor skulle harmonierne komme fra? Det sidste har polakken Pawel Zadrozniak imidlertid fundet en løsning på. Han har konstrueret et instrument, Floppotron 2.0, der udelukkende består af computerhardware, primært floppy-drev og harddiske.

Faktisk er der hele 64 floppydrev involveret i Floppotron-instrumentet, og det betyder, at man kan spille et arrangement for et helt symfoniorkester på det.

Det har Zadrozniak naturligvis valgt at udnytte til at spille Star Wars-temaet og smide det på YouTube. Men han har også lavet floppy-hits som f.eks. ’Smells Like Teen Spirit’.

Tidligere har Zadrozniak i øvrigt også opfundet en Bluetooth-drejeskive til smartphones.

 

Annonce