Forside * Nyheder

Nu er der YouTube-videoer blandt Emmy-nomineringerne

-

LR-Emmy-Statuette-emailI går aftes dansk tid blev årets Emmy-nomineringer afsløret.

Men i år var de anderledes, end de plejer at være. De indeholdt nemlig YouTube-videoer og webserier.

Annonce:

Det betyder, at kendte, sjove YouTube-serier som ’Honest Trailers’, ’Gay of Thrones’ og ’Epic Rap Battles of History’ er blandt de nominerede i kategorien ’ ’Outstanding Short Form Variety Series’. Her hører de hjemme på grund af deres korte længde.

Man kan også finde mere dramatiske indspark, som YouTube-serien ’Her Story’ i konkurrence med almindelige broadcast-serier såsom ’Fear of the Walking Dead’ og ’Children’s Hospital’.

Emmy-akademiet havde annonceret allerede tilbage i marts, at de ville tage skridtet, men ikke mange vidste, hvad det egentlig ville betyde. Med dette skridt er produktioner lavet direkte til nettet blevet lidt mere accepteret af Hollywood-etablissementet.

Emmy’erne løber af stablen 18. september. Du kan se alle de nominerede her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.