Forside Indhold og distribution Musik

Amazon vil favorisere egne Echo-højttalere med musiktjeneste til halv pris

-

Amazon Prime Music

Amazon rygtes på vej med egen konkurrent til Spotify og Apple Music, med rabat hvis du bruger deres højttalere.

Det er ikke første gang at Amazon rygtes på vej med en streaming musiktjeneste der skal tage kampen op med Spotify, Apple Music, Tidal, Deezer og de øvrige på markedet.

Den musiktjeneste ventes at koste præcis det samme som de øvrige dvs. 99 kr/måned – såfremt den lanceres i Danmark også.

Men nu fortæller kilder fra musikindustrien til magasinet Recode at Amazon også arbejder på en anden musiktjeneste – kun for deres egne højttalere.

 

Amazon Echo streaminghøjttaler
Amazon Echo streaminghøjttaler

 

Halv pris for Amazon Echo

Denne særlige musiktjeneste bliver, ifølge kilderne, eksklusiv for Amazon’s Echo-højttalere. Det er streaminghøjttalere til hjemmet med den særlige finesse at musikafspilningen kan styres med stemmen, en idé som Sonos gerne vil “kopiere”.

Se også: Fremtidens Sonos præsenteres d. 30/8.

Musiktjenesten for Echo bliver billig, sammenlignet med de øvrige. Der tales om halv pris eller lavere.

Recodes kilder taler om en mulig lancering i USA allerede her til september. Der mangler dog endnu underskriften fra flere af de store pladeselskaber.

Se også: Spotify uden kontrakt med de største pladeselskaber.

 

 

Annonce