Forside Indhold og distribution Musik

Fremtidens Sonos præsenteres d. 30/8

-

Sonos logo stock thumbnail

“The future of sound”: Visionerne for fremtidens Sonos lægges frem den 30. august.

Her den 30. august afholder Sonos et “media event” i New York, hvor de vil fremlægge visionerne for fremtidens musikstreaming. Altså hvor Sonos er på vej hen.

Under titlen “The future of sound” vil Sonos boss John MacFarlane gå på scenen og fortælle om de software-opdateringer der er på vej til Sonos musiksystem.

Det er ventet at det kommer til at handle om talestyring og abonnementsbetalte streamingtjenester, da MacFarlane allerede i marts annoncerede det som nøgleområder for Sonos fremtid.

“As we look to the future there are two big areas that we’re leaning into: paid streaming services, and voice control”, sagde han dengang.

John MacFarlane lagde heller ikke skjul på dengang, at han er fasineret af Amazon Echo, der er streaminghøjttalere som styres med voice control, og den enkelthed der ligger i at navigere musikken med stemmen.

Der ventes ikke at blive annonceret nogle nye produkter her den 30. august, men den seneste Sonos PLAY:5 er med indbygget mikrofon allerede forberedt til stemmestyring.

Se også: Sonos ramt af konkurrencen, her er fremtidsplanerne.

 

Annonce