Forside Nyheder

Opdateret PlayStation 4 kan blive afsløret om en måned (Opdateret: Bekræftet!)

-

ps4logoDer er mange rygter, men ikke ret meget officielt nyt om, hvad den kommende, opdaterede version af PlayStation 4 vil kunne rent teknisk.

Nu forlyder der så i det mindste et rygte om, hvornår vi får en officiel udmelding om dette.

Ifølge Vice Gaming vil Sony vise en ny version af PS4 frem 7. september. Denne præsentation skulle angiveligt blot være en teknisk showcase, der fremlægger specifikationer og den nye PlayStation 4-models kræfter rent grafisk og hastighedsmæssigt.

Der skulle med andre ord ikke nødvendigvis falde nogle ord om, hvornår forbrugerne kommer til at kunne købe den opdaterede PS4, eller hvad den kommer til at koste.

Det eneste vi ved med en vis sikkerhed, er at den kommer til at understøtte spil i højere opløsninger end 1080p, formentlig 4K, og at den vil blive solgt som en slags ’premium’-model som alternativ til den almindelige PS4, der så til gengæld bliver billigere. Alt det bekræftede Sony Interactives CEO, Andrew House, til Financial Times i juni.

Opdatering 10/8: Sony har nu officielt inviteret til ‘PlayStation Meeting’-pressemøde 7. september.

Annonce