Forside Nyheder

Prisstigning hos Boxer: TV 2 alene bliver dyrere

-
Foto: Boxer TV. Illustration: recordere.dk
Foto: Boxer TV. Illustration: recordere.dk

Boxer TV hæver prisen for kunder der abonnerer på TV 2 alene.

TV 2 bliver dyrere hos Boxer TV, for de kunder der kun abonnerer på den ene kanal. Det skriver Berlingske.

Det er omkring 100.000 kunder i alt som bliver berørt af prisstigningen, der bliver på 10 kr/måned.

“Vi er nødt til at hæve prisen for at få en lidt bedre økonomi i distributionen af TV 2. Andre hæver prisen på deres TV-pakker indimellem. Vi gør det nu på det såkaldte TV 2-kort, der giver adgang til TV 2s hovedkanal og intet andet”, forklarer Ulf Lund, administrerende direktør for Boxer i Danmark, til Berlingske.

Sidste gang prisen blev justeret var 1. januar 2015, hvor TV 2 alene steg fra 39 til 49 kroner hos Boxer.

Per 1. oktober 2016 vil et “TV 2-kort” hos Boxer koste kr. 59/måned.

 

Annonce