Forside * Nyheder

‘The End’ for Kaleidescape filmservere

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Kaleidescape leverede filmservere til hjemmebiografer, men efter 15 år er det slut.

Det ændrede forbrugsmønster indenfor filmkiggeri koster nu også en af de “gamle” ikoniske leverandører livet.

Kaleidescape nåede i deres 15-årige levetid at sætte deres præg på highend hjemmebiografer verden over.

Annonce:

De leverede moderne “movieboxe”, filmservere hvor filmene fra DVD- eller Blu-ray kunne overføres til harddisk, for nem adgang til at afspille dem i hjemmebiografen eller andre steder i hjemmet.

Kaleidescape blev af mange opfattet som kongen på det felt. Når kun det bedste var godt nok, så var dette mærket at gå efter.

 

Image18

 

Kaleidescape konkurs

Men nu er det slut. Firmaet er løbet tør for penge, og er endt i konkurs. Det skriver CEPro.

Selskabet forsøgte til det sidste at finde en køber, og selvom det var tæt på en handel, så lykkedes det ikke. Så nu drejer de nøglen om.

“Jeg har aldrig planlagt for en dag som denne”, lyder det fra en følelsesmæssig berørt CEO for Kaleidescape, Cheena Srinivasan, overfor CEPro, og han fortsætter: “Det var som en familie for os.”

“Det var som en familie for os.”

Kaleidescape blev født i 2001 og slukkede i 2016.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.