Forside IFA IFA 2016

Fra fremtidsarkivet 2022: YouSee klar med selvhenter TV

-
YouSee Selvhenter TV. Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk
YouSee Selvhenter TV. Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

 Satire: Denne nyhed er fiktiv. 

Efter den store succes med at flytte kunder over på “Selvhenter Radio” tilbage i 2017, der er YouSee nu klar med den ultimative tv-pakke til danskerne.

Der tilbage i år 2017 lykkedes det YouSee at slukke for FM Radio, ved at udlevere stueantenner til radiolytterne på kabel-tv, og det var med til at skabe den nødvendige ekstra plads hos YouSee. En plads der efterfølgende kunne benyttes til mere og hurtigere bredbånd.

Annonce:

“Produktet ‘Selvhenter Radio’ blev et vendepunkt for os og vores produkt-portefølje”, fortæller Peter Strømmeglad fra YouSee til recordere.dk, og fortsætter:

“Ved at vi lod det være op til kunderne selv at skaffe deres ønskede FM radio-kanaler, så blev det hele ulige meget nemmere for os”.

Det førte jo senere til omlægningen af musiktjenesten der blev til ‘Selvhenter Musik’ efterfulgt af filmtjenesten ‘Selvhenter Film’.

Her i år 2022, fem år efter premieren på hele selvhenter-ideen, der blev indledt med netop stueantenner til FM Radio, er YouSee så endelig klar til det sidste dødsstød overfor det tidligere kabel-tv.

 

2832-teledan-ant.jpg

 

Selvhenter TV

Her per 1. februar 2022 lanceres produktet ‘Selvhenter TV’.

“Vi slukker for alle tv-kanaler på YouSee kabel-tv”, lyder det fra Peter Strømmeglad til recordere.dk, og fortsætter:

“Men alle får tilbudt en stueantenne kvit og frit, så de selv kan hente tv-kanalerne ned fra æteren. Det er et helt nyt koncept som vi forventer os meget af.”

Med YouSee Selvhenter TV skabes der igen ekstra plads i kabel-tv nettet, som herefter vil bestå af 100% bredbånd.

“Det bliver skønt at slippe af med den klods om benet som de digitale tv-kanaler endte med at være”, fortæller Peter Strømmeglad, og han fortsætter:

“Nu er det ligesom et mere rent produkt vi kan tilbyde. Vil kunderne have HDR eller 8k TV, så kan de bare selv hente det”.

Se også: YouSee droppede FM radio i 2017 og udleverede stueantenner istedet.

 

 Satire: Denne nyhed er fiktiv (pånær stueantenner til radio på kabel-tv, den er god nok) 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.