Forside Nyheder

Sådan ser den næste Google-telefon ud

-

googlepixelDer kommer angiveligt fokus på Googles kunstige intelligens i deres kommende smartphone.

Det viser et nyt lækket foto af Google Pixel, som de fleste analytikere efterhånden forventer, den kommer til at hedde, efter Nexus-navnet er blevet droppet.

Som man kan se på billedet, er der en lille fane oppe til venstre på skærmen, der giver adgang til Google Now, hvilket er en del af et nyt design, som Android Police tidligere har vist frem som værende mere fokuseret på denne AI-bårne del af Googles tilbud.

Med det nye billede synes Android Polices rapporter om den Android-version, der ligger i den nye telefon altså at være bekræftet. Derudover er der ikke mange designdetaljer at hente i det nye billede, så vi må vente med at se, hvordan bagsiden f.eks. ser ud.

Billedet ovenfor kommer fra VentureBeat, hvor mesterlækkeren Evan Blass har fået fingre i det og præsenteret det.

Han mener også at kunne bekræfte rygterne om, at en to nye Google Pixel-telefoner lavet af HTC vil blive vist frem på en Google-event 4. oktober, sammen med blandt andet end 4K-Chromecast.

Tidligere på måneden kom det frem, at de nye Google Pixel-telefoner kan blive noget dyrere end Googles Nexus-modeller. Ifølge Android Police vil de starte ved 649 dollar, hvilket er den samme startpris som en iPhone 7.

Annonce