Forside Produkter Mobil

Samsung: Sluk din Note 7 og returnér den nu!

-

Samsung Galaxy Note 7

Samsung har nu strammet tonen til ejerne af deres problemramte Galaxy Note 7. Sluk din telefon nu, og returner den.

I en servicebesked fra Samsung Danmark, er der ikke længere nogen tvivl. “Sluk telefonen nu”, og returner den straks til den forhandler hvor du har købt din telefon.

Benyt din forrige telefon, indtil du får en ny fra Samsung står der også.

Vi forstår, at det vil påvirke mange mennesker, men dette sker for at sikre, at vi fortsat kan levere produkter af den højeste kvalitet til vores kunder.

Sagen har i dag sendt Samsung aktiekurs i frit fald, hvor den faldt næsten 7 procent.

 

samsung-note-7

 

Sælger Elgiganten stadig Note 7?

Recordere.dk besøgte i dag Elgiganten i Glostrup og var overrasket over at telefonerne stadig står tændt og til salg i butikken.

Det kan jo undre, når alle andre skal slukke og returnere deres telefoner.

 

Nedenfor kan du læse den originale besked fra Samsung Danmark.

Vigtig information om Galaxy Note7 – opdateret

Hos Samsung er det særdeles vigtigt for os, at vores produkter er af højeste kvalitet, og vi tager hver indberetning fra vores kunder om et af vores produkter meget alvorligt. Som et resultat af de seneste indberetninger om Galaxy Note7 har vi gennemført en omfattende undersøgelse, og har konstateret, at der er et problem i forhold til batteriet.

Vi har set et lavt antal af indberettede tilfælde på globalt plan, og sammen med vores leverandører gennemfører vi nu detaljerede undersøgelser for at identificere de batterier, som kan være påvirkede. Da vores kunders sikkerhed altid er det vigtigste for Samsung, har vi derfor også stoppet salget af Galaxy Note7.

Vi beder nu kunder, der allerede har en Galaxy Note7, om at slukke enheden og gå tilbage til deres tidligere telefon. Vi vil ombytte din Note7 med en ny enhed fra oktober. Se nedenfor for flere detaljer om, hvad du skal gøre.

Vi forstår, at det vil påvirke mange mennesker, men dette sker for at sikre, at vi fortsat kan levere produkter af den højeste kvalitet til vores kunder. I tæt samarbejde med vores partnere arbejder vi nu på at sikre, at denne proces går så hurtigt og problemfrit som muligt.

 

Samsung Galaxy Note7 ombytningsprogram

Vi opfordrer alle kunder, der allerede har modtaget en Galaxy Note7, til at benytte vores ombytningsprogram, hvor de har følgende muligheder:

– Du kan få erstattet din Galaxy Note7 med en ny Galaxy Note7 – begyndende i oktober. Dette tilbud kan både benyttes ved salgsstedet og på Samsung.com
– Du kan også vælge med det samee at erstatte din Galaxy Note 7 med en Galaxy S7 eller S7 edge. Du vil få refunderet prisforskellen. Dette tilbud kan du benytte ved salgsstedet eller i Samsungs egne butikker.

Indtil man har fået en erstatningsenhed, beder Samsung alle kunder med en Galaxy Note7 om at slukke enheden og returnere den til salgsstedet så hurtigt som muligt. Brug venligst din tidligere telefon, indtil det er muligt at få en ny Note7. Hvis du ikke har din tidligere telefon mere, så kontakt venligst Samsungs kundeservice eller salgsstedet for at få en lånetelefon, indtil det er muligt at få en ny Note7.

Hvis du har forudbestilt en Galaxy Note7 og venter på levering:

Vi beklager, at du ikke har modtaget din nye Galaxy Note7. Vi har arbejdet med vores partnere for at skaffe en erstatningsenhed til dig, og vi vil sørge for, at en ny Galaxy Note7 kommer af sted til dig hurtigst muligt i løbet af oktober.

 

Ombytningsproces

Hvis du ejer en Galaxy Note7 kan du kontakte eller besøge den butik, hvor du købte enheden. Hvis du har købt din Galaxy Note7 fra Samsung.com, skal du kontakte os på Samsung.com eller på 70701970 (Åbent mandag-fredag 08:00-19:00, lørdag 10:00–15:00), hvor vi gladelig vil svare på dine spørgsmål.

Kilde: Samsung

 

Annonce