Forside * Featured

Denne drone er dit personlige kamerahold til sociale medier

-

droneyingHvis du inden for de kommende år ser unge mennesker, der går rundt med en drone flyvende efter sig, er det ikke dig, den er gal med.

Det kan nemlig gå hen og blive en ny trend på sociale medier, at man live-transmitterer sit liv via en drone, der følger én over alt. Eller rettere, sådan vil kinesiske sociale medier og droneproducenter i hvert fald gerne have, at tingene udvikler sig.

Annonce:

WeChat, der er et af verdens største sociale medier, med hovedparten af sit publikum i Kina, ejes af den kinesiske softwaregigant TenCent, der også står bag det ultrapopulære spil League of Legends.

Tencent har netop annonceret, at de vil sende en drone på markedet, der ikke bare har et 4K­-kamera ombord, men som er tilstrækkelig lille og let (under et halvt kilo) til at den kan være i en rygsæk. Den hedder Ying og er produceret af kinesiske Zerotech sammen med amerikanske Qualcomm.

Hovedfeaturen på dronen er dog, at den kan livestreame en videosamtale via WeChat, sådan at man altså kan lade en drone være ens personlige kamerahold, der følger én overalt. Eller ens personlige overvågnings-kamera, om man vil.

Ying udkommer i Kina sidst på måneden til en pris på omkring 2.000 kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.