Forside Nyheder

Netflix om fremtidens underholdning: Piller

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

“Fun drugs”: Netflix boss gav et muntert forslag til hvad der kan erstatte film og tv-serier i fremtiden.

Netflix CEO Reed Hastings talte forleden dag i et event arrangeret af avisen The Wall Street Journal.

Set på den lange bane, med fremtidsbrillerne på, der fortalte Hastings at film og tv-serier nok ender som opera og noveller – og antydede dermed at fremtiden kan byde på andre former for bred mainstream underholdning, end lige det at starte en film eller en tv-serie på stuealteret.

En erstatning kunne blive medicin. At fremtiden kunne byde på nye designer-drugs der giver underholdning for en stund.

Dette blev angiveligt sagt med en blanding af glimt i øjet og alvor, hvor han øjensynlig legede med de tilhørenes tanker, om at fremtidens underholdning kan komme via piller.

Ikke et psykedelisk trip, men noget der kan erstatte eksempelvis en tv-serie i oplevelse, handling og efterfølgende hukommelse om det man troede at man så. Men mere sikkert end at spise svampe.

Reed Hasstings og Co. er dog næppe begyndt at hyre farmaceuter og bygge laboratorier. Pointen var mere at understrege hvordan streamingtjenesten løbende overvejer alle muligheder for ikke senere at ende som den Blockbuster-kæde de selv var med til at aflive. At der ingen hellige køer er, den dag kunder for hjemmets underholdning måtte søge nye veje.

 

 

Annonce