Forside Nyheder

Nordens største Hi-Fi messe i Kbh denne måned

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Nordens største hi-fi-messe afspejler øget interesse for pladespillere. HiFi & Surround i weekenden 29-30. okt. i København.

Den 29. og 30. oktober indtager Nordens største messe for hi-fi-udstyr, HiFi & Surround, Hilton Copenhagen.

De mange udstillere vil i år medbringe udstyr, der både henvender sig til den almindelige forbruger og til entusiasterne, og arrangørerne forventer, at der kommer op imod 8000 besøgende.

Lisbeth Sillesen, direktør i Danish High End Society og medarrangør af HiFi & Surround 2016, ser to modsatrettede tendenser inden for hi-fi i dag. Både musikstreaming og vinylplader hitter.

“Vi oplever en helt tydelig polarisering i forbrugernes hi-fi-vaner. Hovedparten tager den nye, bekvemme streamingteknologi til sig og køber avancerede afspillere, der forbedrer lydkvaliteten fra onlinetjenesterne markant”, fortæller Lisbeth Sillesen, og fortsætter:

“Samtidig er der også en stadigt større gruppe, der går i den anden grøft og vender tilbage til grammofonpladerne – en teknologi, der altså er over 130 år gammel. Pladesalget er eksploderet, og mange af de store producenter laver nyfortolkninger af den gammeldags pladespiller”. 

På udstillingen HiFi & Surround 2016 kan gæsterne i år opleve et bredt udsnit af nordiske hi-fi-produkter og meget andet end kun vinyler. Phison Audio, Vitus, Gato Audio, Densen, og Buchardt Audio er blot et udvalg af high-end mærker, som gæsterne kan forvente at opleve.

Læs mere på HiFi & Surround 2016

 

Foto: Hilton
Foto: Hilton

 

Tid & sted

HiFi & Surround afholdes i weekenden d. 29. og 30. oktober.

Sted: Hotel Hilton Copenhagen, ved Københavns Lufthavn.

  • 29. oktober kl. 11-18
  • 30. oktober kl. 11-17

Entré kr. 100,- (kontant eller MobilePay).

Der går både tog og metro lige til døren.

Se på kort

 

Annonce