Forside Nyheder

København er ramme om eksklusiv Viaplay-thriller

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Viaplay originalserie ”Embassy Down” er en højspændt politisk thriller der foregår i nutidens København.

Viaplay udvider originalserierne med thrillerserieen ”Embassy Down”.

Handlingen udspiller sig i nutidens København, og her kombineres tempofyldt action med politiske intriger og personlig drama.

Da den amerikanske ambassade under indvielsen pludselig bliver stormet af terrorister og størstedelen af gæsterne tages som gidsler, opstår der en kædereaktion af dramatiske begivenheder, som ikke bare udspiller sig rundt i byen, men som også giver genlyd ude i verden.

“Denne nye store serie berører nogle af de mest følsomme emner i vor tid. Den byder på non-stop action og drama, hvor der i hver episode bliver stillet store spørgsmål om menneskelige relationer og konfliktramte dagsordener. ”Embassy Down” er et lokalt drama med global relevans, og vi er stolte af at være en del af dette projekt”, fortæller Jakob Mejlhede, Executive Vice President hos MTG.

“Embassy Down” bliver på otte afsnit af hver en times varighed, og her bevæger serien sig mellem at udforske de komplekse personlige relationer mellem gidsler og gidseltagere i den belejrede ambassade samt de politiske manøvrer udenfor ambassaden.

Der er premiere eksklusivt på Viaplay i samtlige nordiske lande i løbet af 2018.

 

Om Embassy Down

 

  • Type: Original Viaplay
  • Genre: Politisk Thriller
  • Længde: 8 episode á 1 times varighed
  • Manuskript: Anders Frithiof August, Arvingerne (2014), Bedrag (2016)
  • Instruktør: René Ezra og Tomas Radoor, Krigen (2015), Kapringen (2012), Klassefesten (2011) fra Nordisk Film
  • Executive producer: Henrik Bastin, Bosch (2014), American Odyssey (2015) og Mikkel Bondesen, Truth (2015), Forbrydelsen (2011), Burn Notice (2007)
  • Premiere: 2018

 

Annonce