Forside * Nyheder

Mobil-shopping eksploderede på Black Friday

-

mcommerceMobilhandel – også kendt i branchen som ’m-commerce’ – fik et gennembrud i fredags. 

Det skete på den originale Black Friday i USA. For første gang nogensinde købte amerikanerne for over en milliard dollar varer via mobile platforme på den store udsalgsdag.

Annonce:

Det viser tal, som Adobe har fremlagt. Helt præcist blev der købt for over 1,2 milliarder dollar via mobilen.

Ifølge Adobe var der endda flere mennesker, der kiggede på varerne via deres mobil end på en computer. 55% af alle online-kunder på Black Friday i USA, osede rundt i online-butikkerne via mobilen. Men eftersom en del af dem hellere ville foretage selve købet på en computer, var der stadig flest computer-transaktioner.

Mobilen udgjorde dog alligevel 36 procent af den samlede online-handel i USA på Black Friday, der i alt kom op på 3,34 milliarder dollar.

Den samlede online-omsætning kender vi dog først i næste uge, da de fleste online-forhandlere har udsalg hele weekenden og især mandag, der i USA er kendt som ’Cyber Monday’ – onlinehandelens svar på Black Friday-

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.