Forside Indhold og distribution Film

Sonic-film skal laves af ’Deadpool’-bagmand

-

sonicDet kan godt være, at vi ikke siger ”SEGA” så ofte, som vi siger ”PlayStation” eller ”Xbox”.

Men det betyder ikke, at spilfirmaets karakterer ikke lever i bedste velgående. Og det gælder især Sonic The Hedgehog.

Cyber-pindsvindet kommer nu på det store lærred i, hvad der ifølge Engadget bliver en blanding af live-action og computer-animation.

Og filmens bagmænd har gode ting på CV’et. Det er ’Deadpool’-instruktøren Tim Miller, der driver initiativet som Executive Producer sammen med Neal H. Moritz, bl.a. kendt fra ’Fast and Furious’-filmene.

Det bliver dog Tim Millers makker fra VFX- og animationsfirmaet Blur Studios, Jeff Fowler, der skal instruere filmen. De to har tidligere lavet en oscar-nomineret animations-kortfilm sammen, ’Gopher Broke’.

Hovedstudiet er Sony Pictures og SEGA er involveret gennem et CGI-firma, de ejer, Marza Animation Planet.

Der er endnu ikke sat premieredato på.

Annonce