Forside Baggrund

TDC: Nu kommer 300 Mbit via telefonstikket

-

YouSee bredbånd internet 300 Mbit stock

Nokia hjælper TDC med at levere 300 Mbit internet igennem kobbernettet (telefonstikket).

Op til 300 Mbit/s internet igennem telefonstikket. Det kan blive virkelighed når TDC ruller ny teknologi ud i landets telefonnet.

TDC Group har indgået af aftale med Nokia om levering af Vplus til det danske kobbernet, og særligt mindre byer i landdistrikterne vil nyde godt af den nye teknologi

Vplus giver mulighed for højere hastigheder og mere stabilitet på bredbånd og tv-produkter.

“Teknologien vil ikke gavne alle steder i Danmark, men en række kunder vil opleve en klar forbedring af deres bredbåndshastigheder og underholdningstilbud”, når vi ruller teknologien ud, fortæller koncerndirektør i TDC Group, Peter Trier Schleidt.

Med Vplus kan der sendes bredbånd med høj hastighed over korte afstande, fra husstanden til nærmeste central eller mikrocentral. Det giver mulighed for internetforbindelser med op til 300 Mbit/s.

Teknologien skal nu rulles ud i større skala og TDC skal nu finde leverandører af det udstyr der skal stå i kundernes hjem.

 

Fakta om Vplus

– Vplus er en teknologi, som via kobberkabler (telefonstikket) muliggør hastigheder på op til 300 megabit per sekund i en afstand af 250 meter radius og op til 200 megabit per sekund i en afstand af 500 meter radius.
– Kunderne skal være bosat i en afstand af cirka 400-600 meter fra en af TDC Groups centraler eller mikrocentraler for at få gavn af hastighedsforøgelsen. På længere distancer forbedrer Vplus ikke hastigheden. Her gøres brug af eksisterende teknologier og andre løsninger.
– TDC Group starter den kommercielle udrulning af teknologien fra medio 2017 og forventer, den er tilgængelig for omkring 300.000 danske hustande med udgangen af 2018.

 

Annonce