Forside Nyheder

Amazon vil lave flyvende lagerbygninger med droner

-

Flyvende bude i form af selvstyrende droner er SÅ 2015.

Her på kanten af 2017 er det ikke bare bude, der skal være flyvende, det skal lagerbygningerne også.

I hvert fald ifølge Amazon, der har løftet sløret for nogle endog meget futuristiske planer.

En ny patentansøgning indsendt af e-handelsgiganten viser, at der forestiller sig flyvende luftskibe som lagre, der kan placeres nær ved tætbebyggede områder, men især ved store events.

Idéen er at en luftballon eller et luftskib (med reklamer på, naturligvis) kan agere lager, mens droner flyver ind og ud og bringer varer frem til kunderne.

Man kan vel nærmest forestille sig, at Amazon parkerer et luftskib tæt på Roskilde Festivalen, hvorefter de kan servicere folk ude i teltlejrene med drone-udbringning af alt fra sprut over mad til…ja, hvad som helst.

Der er naturligvis også mere alvorlige anvendelsesmuligheder som f.eks. hjælp til katastrofeområder.

Du kan se patentansøgningen her.

Annonce