Forside * Featured

Den flyvende LG-højttaler lander selv for opladning

-

 

LG præsenterer en svævende højttaler på CES-udstillingen.

Objekter der svæver i et magnetfelt er ingen nyhed, men nu hopper LG med på den vogn.

Annonce:

På CES-udstillingen i begyndelsen af januar vil de præsentere denne svævende 360-graders højttaler med tilhørende subwoofer.

Der er som nævnt ikke første gang at verden har set flyvende højttalere, der svæver i et magnetfelt, men LG har aligevel taget ideen et skridt videre med deres kommende Bluetooth-højttaler PJ9.

 

 

Den svævende del af højttaleren holder strøm til op mod 10 timers musikafspilning. Men når den til sidst løber tør for strøm, så er den designet så den selv lander nede i den faste del og påbegynder opladning derfra.

Sådan lidt ala en robotstøvsuger der selv finder hjem til ladestationen, her bare som en svævende højttaler der selv finder opladeren når det er tid.

Den lille højttaler kan også tages med og bruges på farten, og den er vandafvisende og tåler at kommer under vand i op til 30 minutter ned til en meters dybde. Så den kan benyttes i badet, ved poolen eller ved stranden.

LG har endnu ikke nævnt noget om pris og tilgængelighed.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.