Forside Nyheder

Første gang: Vinylsalg banker digital download (UK)

-
Vinyl fortsætter sin sejrsgang. Billedet: Technics SL-1200 på HiFi & Surround 2016. Foto: recordere.dk
Vinyl fortsætter sin sejrsgang. Billedet: Technics SL-1200 på HiFi & Surround 2016. Foto: recordere.dk

I Storbritanien oplevede de – for første gang – at vinylsalget slog album-downloads i sidste uge.

Hos vore naboer på den anden side af Nordsøen der fortsætter den høje interesse for at investere i vinylplader.

Storbritanien er et land med lange stolte HiFi-traditioner, men det virker som om den forøgede interesse for LP-pladerne slet ikke er til at stoppe igen.

Tværtimod så fortsætter salget af vinyl med at sætte nye forunderlige rekorder. I sidste uge var ingen undtagelse.

Godt hjulpet godt på vej af udsalgsfænomenet Black Friday, der overhalede vinylsalget den digitale download.

Der blev for første gang nogensinde solgt mere vinyl end digitale albums i Storbritanien, i den tid de musikdistributioner har eksisteret side om side. Det skriver The Vinyl Factory, der har kigget på salgstallene fra organisationen Entertainment Retailers Association.

I alt brugte briterne £2,4 mio. (21,2 mio. kroner) på vinyl og £2,1 mio. (18,6 mio. kroner) på digitale downloads her i uge 48 2016.

Til sammenligning fordelte salget sig, for samme uge i 2015, med £1,2 mio. (10,6 mio. kroner) på vinyl og £4,4 (38,9 mio. kroner) på download.

 

Annonce