Forside * Featured

Kan denne LG-projektor erstatte dit tv?

-

Projektor-markedet er ikke, hvad det har været.

Der er stadig entusiaster, der foretrækker en dyr projektor fra Crestron eller Barco til hjemmebiografen, men de fleste har nok efterhånden bare købt en stor fladskærm, som det er lettere at se tv på, når dagslyset skinner ind gennem vinduet.

Annonce:

Men måske er hjemmeprojektorerne ikke helt døde endnu. LG har netop annonceret den lille laser-projektor ProBeam, som de har tænkt sig at vise frem under CES om tre uger i Las Vegas.

Den lille projektor fylder ikke ret meget og vejer kun lige over to kilo. Den har ganske vist kun 1080p-opløsning, men kan til gengæld vise dette billede i 2000 lumens, hvilket burde køre den kampdygtig, selv i dagslys-oplyste lokaler

Men det er dens software og forbindelsesmuligheder, der i virkeligheden gør den til et muligt tv-alternativ. ProBeam har nemlig WebOS ombord, og det betyder, at apps som Netflix og Amazon Prime Video kan ses direkte fra projektoren. Ud over den Wi-fi­-forbindelse, der naturligvis er nødvendig for dette, har den også Bluetooth-forbindelse, der er tiltænkt eksterne højttalere.

LG har ikke nævnt noget om, hvor stort et billede, den kan lave, eller hvor meget afstand, der skal til. Der er heller ikke nogen pris på ProBeam i pressemeddelelsen fra LG.

Men hvis den kan klare korte afstande á la dem, vi ser på det medfølgende pressebillede herunder, og prisen er rimelig, kunne den godt blive en erstatning for tv’et for visse mennesker, der alligevel f.eks. ikke ser live/flow-tv.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.