Forside CES CES 2017

Meters Music: Hovedtelefoner med VU-meter

-

image6

Headphones retro: Britisk audioproducent er på vej med hovedtelefoner med indbyggede VU-metre.

I takt med at musikken er rykket fra stuerne og ud i de mobile enheder, der er markedet for hovedtelefoner også vokset.

Men der er også mange producenter om budet, og hvad gør man så som et nyt mærke på markedet der gerne vil have opmærksomhed og skille sig ud fra mængden.

Britiske Meters Music har valgt en utraditionel vej. De har genindført VU-metrene, men nu indbygget i selve hovedtelefonerne.

Jeg gad godt have været en flue på væggen til dét brainstorming-møde hvor de fik dén idé. Tosset eller ej, så er det ihvertfald noget der er genkendeligt, og noget der nok skal vække opsigt i bybilledet, i bussen, i toget, i skolen eller hvor de nu hives fra af tasken.

Magasinet The Verge har fundet frem til at firmaet bag hedder Ashdown Engineering, et audiofirma der bygger basforstærkere til musikere og bands som Lenny Kravitz, U2 og System of a Down.

VU-metrene er dog mere et blikfang end noget brugbart i hverdagen, for det er jo kun omgivelserne der kan se dem mens musikken spiller. Men er der noget som lyder overstyret, kan man da lige flå hovedtelefonerne af for at tjekke udslaget.

Hovedtelefonerne her er med kabel. Senere følger en model med trådløs Bluetooth.

 

image3
image7
image5
image1

 

Pris og tilgængelighed

Meters Music OV-1 lanceres på CES-udstillingen til januar.

De kan dog allerede forudbestilles for £279 (lige under 2500 kroner) til levering engang efter CES.

 

 

Annonce